Dansklærer og læsevejleder til Rådmandsgades Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Er du en knivskarp og dygtig didaktiker? Så er det måske dig, vi mangler på Rådmandsgades Skole.

Vi søger en erfaren lærer og læsevejleder, der vil undervise i dansk i 1. klasse og varetage rollen som læsevejleder og testning af elever. Du skal udover almen læsevejledning også have god erfaring med at støtte de andre lærere i forhold til de ordblinde elever.

Vi er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i midten af Nørrebro. Vi er mangfoldige både i elevsammensætningen og i lærerstaben. Mangfoldigheden er afsættet for de lærende fællesskaber, der sætter rammen for elevernes læring, dannelse og udvikling.

Vi er en skole beliggende på to matrikler med godt 800 aktive elever fordelt på 0.-9. klasse samt to modtagelseshold.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. På Rådmandsgades Skole er vi ambitiøse på folkeskolens vegne. Vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer.

Vi arbejder i årgangsfællesskaber via meget tæt teamsamarbejde både i årgangsteams og fagteams. Det gør vi for at styrke de sociale og faglige fællesskaber på tværs af klasser.

Vi har et godt og stærkt samarbejde i lærerstaben. Personalet er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og viljen til at se alle børns potentiale. Vi har en hverdag med mange glæder og udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som lærer på skolen vil du være en naturlig og aktiv del af udviklingen, hvor vi sammen er nysgerrige på elevernes sociale og faglige progression, og hvordan vi kan udvikle undervisningen så alle lærer så meget som muligt.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • ser teamsamarbejdet og den fælles forberedelse som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet

Vi tilbyder til gengæld

  • et spændende job
  • gode og engagerede kollegaer
  • en støttende ledelse
  • en flok glade og livlige elever

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole, kan du klikke dig ind på vores Rådmandsgade Skole eller ringe til souschef Inemette Frandsen på 24 79 42 13 eller skoleleder Martin Wåhlin på 33 66 40 22.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 22. maj 2026
Der vil blive afholdt samtaler i uge 22.