Er du Cismofyttens nye køkken- og rengøringshjælp?

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Trives du med praktiske opgaver?
Sætter du en ære i at skabe rene og indbydende rammer?
Kan du lide at arbejde i et miljø med børn og liv?

Så er det måske dig, vi leder efter. ​Cismofytten på Nørrebro søger en engageret medarbejder, der vil hjælpe os med at skabe de bedste rammer for vores børn.

Om Cismofytten
Cismofytten er en alsidig og rummelig daginstitution, der tilbyder et trygt og udviklende miljø for børn mellem 0 og 6 år.

Om jobbet
Vi søger en medarbejder til en kombineret stilling, hvor du både står for lette køkkenopgaver og den daglige rengøring. Dine primære opgaver bliver

  • anretning af frokost og eftermiddagsmad
  • opvask og lettere køkkenarbejde (fx snitte grønt)
  • rengøring af dyner og legetøjszoner
  • løbende oprydning

Vi forestiller os, at du

  • har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • er mødestabil og har et positivt sind – også når der er fart på
  • taler og skriver dansk, da du skal kunne læse opskrifter, varedeklarationer og kommunikere med både kolleger og forældre
  • nyder at være i et miljø med børn og liv

Løn- og ansættelsesvilkår  
Arbejdstiden er 20 timer om ugen mellem kl. 12-16.00 (fleksjob er også muligt). Arbejdsstedet er Cismofytten på Nørrebrogade 155b. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Cismofytten er en del af Nord Klynge E – en rygfri klynge.  

Vil du vide mere?  
Kontakt pædagogisk leder Camilla Nordstrøm Nielsen på 51 19 36 70.  

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 22. maj 2026
Vi holder samtaler løbende.